Arkitekt John Christiansen

 

Startside

 
  Eftersyn
   

Tilstandsrapport

Tilstandsrapporter udføres, efter Huseftersynsordningen,  med professionel omhu. Tilstandsrapporten gør, udover at være grundlag for ejerskifteforsikringen, at sælger kan frigøre sig for ansvar og at køber får viden om eventuelle skader på bygningerne.

Det er en forudsætning at sælger tilbyder en ejerskifteforsikring hvor præmien deles mellem køber og sælger, hvis køber ønsker at tegne forsikringen.

Tilstandsrapporten er gyldig i 6 måneder og udarbejdes at registrerede bygningskonsulenter.

Energirapport

Energimærke og Energiplan er lovpligtige ved ejendomshandler med huse og ejerlejligheder. De beskriver boligens energimæssige forhold med energiforbrug og oplyser om rentable energimæssige foranstaltninger til reduktion af energiforbruget.

I henhold til lovgivningen,  skal der udarbejdes et Energimærke ved salg af ejendomme under 1500 m2. og ejerlejligheder.

Energimærket er gyldigt i 3 år.

Formålet med Energimærket og Energiplanen er, at vi alle skal spare på energien og motivere køber til at nedsætte energiforbruget - varme- og el- samt vandforbruget, ved at investere i energibesparende foranstaltninger.

Energimærket udarbejdes af godkendte energikonsulenter.

 
 

Arkitekt John Christiansen ADA/dpa

Degnevænget 7 - 2690 Karlslunde Strand - Tlf. 2441 4142 - Fax. 4615 2072